24. februar 2023

BSB Industry søger projektleder

BSB Industry er i gang med en ambitiøs vækststrategi og udvider derfor med endnu en projektleder, som har lyst til at blive en del af en virksomhed med gode karriere- og udviklingsmuligheder.

Svejsning 4

Projektleder/salgsingeniør med speciale i metalkomponenter/-konstruktioner

Som projektleder hos BSB Industry vil du få en central rolle i en af dansk industris mest succesfulde virksomheder, og du vil blive overordnet projektansvarlig fra start til slut.

Vi søger en både teknisk og kommerciel dygtig projektleder, da du vil være i tæt kontakt med vores kunder og underleverandører og endelig være virksomhedens vigtige bindeled internt i vores forretning.

Dine opgaver

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå af:

  • Projektstyring til det internationale marked
  • Sikre teknisk-/proces afklaring iht. kundens ønsker
  • Indgå i opbygning af kunderelationer og vedligeholdelse af eksisterende kundeportefølje
  • Tilbudsberegning og ordreafvikling
  • Koordinering/planlægning med produktionsenhederne
  • Beregninger i samarbejde med vores økonomiafdeling
  • Sikre læring og feedback fra udførte projekter/tilbud i forhold til anvendte template og processer

Du vil få stor mulighed for at præge og udvikle din jobfunktion i overensstemmelse med egne ambitioner og kompetencer.

BSB Industry Kontor 8

Din profil

Vi forestiller os, at du har minimum et par års erfaring som projektleder fra en lignende stilling inden for stålindustrien og har følgende kompetencer:

  • En solid maskinteknisk indsigt fra en uddannelse som teknikker, ingeniør eller lignende.
  • En solid erfaring med afdækning og udarbejdelse af tilbud og relevant dokumentation baseret på kundetilpassede løsninger, og det vil være en fordel hvis du har erfaring med stålkonstruktioner, projektering, dimensionering og produktion.
  • Microsoft Office, især Excel og kendskab til Navision vil være en fordel.
  • Dansk og engelsk i skrift og tale, da der er tæt kommunikation med produktionen i Polen og internationale kunder.

Som person er du:

  • Salgsorienteret med en løsningsorienteret og forretningsmæssig tilgang til opgaveløsningen.
  • Ansvarsbevidst og fører dine projekter sikkert i mål.
  • Kvalitetsbevidst og trives med at arbejde grundigt og vedholdende med dine projekter.
  • Selvstændig med overblik og formår at have flere projekter i gang på samme tid.

Jobbet kræver et stort personligt drive og en involverende og initiativrig tilgang til de udfordringer, der opstår undervejs.

Bearbejdning - BSB Industry 7

Kunne du tænke dig at være en del af BSB?

En løsnings- og udviklingsorienteret virksomhed, som i dag tæller 250 medarbejdere på fabrikker i Danmark og Polen.

En global leverandør af komponenter, konstruktioner og specifikke løsninger, der kontinuerligt skaber værdi for kunden.

En virksomhed med nøgleord som alsidighed, kundetilfredshed og kvalitet i verdensklasse.

En af virksomhedens væsentligste parameter for succes er vores medarbejdere, som hver dag er dedikerede til at skabe værdi for kunden, og hvis du bliver en del af BSB vil du opleve:

  • En uformel stemning og et godt kollegaskab.
  • En hverdag med en flad struktur, hvor der er store ambitioner, dynamik og kort vej til handling.
  • Et arbejdsmiljø, hvor der er stort fokus på medarbejdernes udvikling og trivsel.
  • En stor grad af ansvar og medindflydelse.
  • En åbenhed i virksomheden for at hjælpe hinanden i mål.
  • Dygtige kolleger og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.

Passer ovenstående på dig?

Så send din ansøgning hurtigst muligt. Vi tager løbende kandidater ind til samtale og opstart er snarest muligt.

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte CEO Morten Krusborg på +45 3043 9826 / CFO Claus Iwersen på +45 21939043 eller send din ansøgning og CV hurtigst muligt via QuickApply nedenfor.

Kontakt

Morten Krusborg
CEO

Morten Krusborg

Kontakt

Claus Iwersen
Partner / CFO

Claus Iwersen

Bliv ringet op

Har du spørgsmål om produkter og løsninger, eller ønsker du et uforpligtende tilbud?

Tak for din henvendelse. Vi kontakter dig hurtigst muligt.