Job: BSB Industry søger kvalitetsassistent
Har du solid erfaring inden for kvalitet, miljø og arbejdsmiljø? I BSB Industry søger vi en kvalitetsassistent, der vil være med til at drifte og udvikle QHSE i vores virksomhed.

Vi har gang i hjulene, og vi ønsker især at rykke på QHSE-området. Det betyder, at vi søger endnu en kollega, der har solid erfaring inden for kvalitet, miljø og arbejdsmiljø.
Som kvalitets-assistent har du fingrene i mange forskellige opgaver, der svinger fra løsning af daglige driftrelaterede udfordringer til opgaver, der er med til at sætte dagsordenen i BSB Industry inden for kvalitet, miljø og arbejdsmiljø.
Det kunne være opgaver som
- Vedligeholdelse af vores kvalitetssystem
- At sikre sammenhæng mellem vores danske og polske fabrik
- At gennemføre og bistå audit på alle niveauer
- Håndtering af afvigelser, herunder gennemførelse af relevante analyser og CAPA
- At supportere virksomheden i QHSE relaterede spørgsmål
- Gennemførelse af projekter i HSE-regi, f.eks. energisyn
- Træning af medarbejdere
Din faglige profil må gerne omfatte
- Erfaring fra lignende job, herunder kendskab til ISO 9001, 14001 og 45000
- Engelsk i skrift og tale på forhandlingsniveau
- Stærk i datahåndtering
- Kendskab til APQP er en fordel
Nogle af dine personlige kompetencer kunne være at du
- Samarbejder, kommunikerer og motiverer på flere niveauer
- Favner bredt, koordinerer smidigt og accelerer hurtigt
- Har en forretningsorienteret tilgang
Vi kan tilbyde
- Ansættelse i en dynamisk virksomhed, der ønsker at sætte et miljøvenligt og sikkert fodaftryk
- Et uformelt miljø med stor grad af frihed
- En spændende og afvekslende arbejdsdag
- Fast arbejde med gode arbejds- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse
Hurtigst muligt. Men vi venter gerne på den rette person.
