Case story

RK Maskinteknik

Hurtig levering, høj kvalitet og priser Laust Klausen ikke kan finde billigere hos andre maskinfabrikker, er de væsentligste årsager til, at den daglige drift- og konstruktionsleder hos RK Maskinteknik i Vamdrup på fjerde år samarbejder tæt med BSB Industry om laserskæring, flammeskæring og bukning af emner til industrien.

Flammeskæring - BSB Industry_0005.jpg

"BSB Industry skærer og bukker eksempelvis vores emner til afskærmninger, grilludstyr, bålkasser og beslag til maskiner. Tidligere løste vi opgaven selv. Men det blev for løntungt, fordi vi ikke havde de rigtige maskiner til at løse opgaverne effektivt. Det har BSB Industry, og det betyder, at vi i dag får løst skæringen og bukningen langt billigere, end vi selv kunne", forklarer Laust Klausen, der roser kvaliteten og samarbejdet med BSB Industry.

"BSB Industry har en stor maskinpark, høj kapacitet og kvaliteten af deres arbejde er i topklasse. De er bedst på prisen og fleksible. Vi kan altid ringe til dem og snakke os til rette om løsningen af opgaven. Haster det, kan vi oftest få leveret løsningen allerede næste dag. Det giver os en god leveringssikkerhed over for vores kunder", understreger Laust Klausen.

Det gode samarbejde går begge veje

RK Maskintekniks 14 ansatte arbejder blandt andet med opbygning af specialmaskiner, svejste konstruktioner og fræste, drejede og borede komponenter i stål, rustfri stål, aluminium, plast og messing, og med de løsninger komplementerer RK Maskinteknik og BSB Industry hinanden godt.

"Vi bruger RK Maskinteknik til dreje- og fræseopgaver. De er specialister på de områder og leverer altid en god kvalitet. Vi har i det hele taget et godt samarbejde, der går begge veje. Vi supplerer hinanden godt, og i samarbejde kan vi levere de bedste løsninger til vores kunder", forklarer Heino Rathcke, der er Cutting Department Manager i BSB Industry.

Læs om andre kunders oplevelser med BSB Industry

Download RK Maskinteknik Kundecase

Kontakt

Kristian Sloth