Lagermedarbejder til Supply Center i Hammelev

Trives du med lagerdrift, kvalitetskontrol og at sikre, at varer håndteres korrekt fra modtagelse til levering? Vil du være en del af et stærkt team, der understøtter kunder inden for vind-, offshore- og industrisektoren?

BSB Industry er en international produktionsvirksomhed med faciliteter i Danmark, Polen og USA. Vi leverer komplekse stålkonstruktioner, bearbejdede komponenter og kvalitetsløsninger til blandt andet vind-, offshore- og marineindustrien.

I vores Supply Center i Hammelev samler vi produkter fra egen produktion og varer fra en lang række underleverandører, som vi sammensætter til kit sets, samt klargør site parts til projekter verden over.

BSB Industry søger en engageret og kvalitetsbevidst lagermedarbejder, som vil være med til at sikre høj kvalitet og leveringssikkerhed til vores kunder. Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Modtagelse og registrering af leverancer
  • Indgangskontrol af komponenter, herunder kontrol af mål, tegninger og dokumentation
  • Sammensætning og pakning af kit sets til kundespecifikke projekter
  • Udgangskontrol – sikre korrekt pakning i forhold til den enkelte ordre
  • Bistå ved lageroptælling og opfølgning på lagerstatus
  • Anvendelse af ERP-systemet Navision på brugerniveau
  • Bidrag til løbende forbedringer af arbejdsgange og processer

Faglige og personlige kompetencer

For at få succes i rollen ser vi gerne, at du har erfaring fra lager, logistik eller varemodtagelse, gerne fra en produktions- eller industrivirksomhed. Du har erfaring med materialehåndtering og kvalitetskontrol og er vant til at arbejde struktureret med registrering og dokumentation

Det er et krav, at du har truckcertifikat og en fordel, hvis du har erfaring med ERP-systemer.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Arbejder struktureret og kvalitetsbevidst
  • Tager ansvar for dine opgaver og følger dem til dørs
  • Trives i en praktisk hverdag med mange forskellige opgaver
  • Er samarbejdsorienteret og hjælper, hvor der er behov
  • Kan bevare overblikket, også når aktivitetsniveauet er højt
  • Behersker dansk og gerne engelsk

Bliv klogere på BSB Industry

CEO Morten Krusborg tager dig med ind i maskinrummet i BSB Industry, hvor han fortæller om løsningerne, om arbejdet med bæredygtighed, om medarbejderne og om den værdi, vi skaber sammen med vores samarbejdspartnerne.

BSB Industry tilbyder

Hos BSB Industry bliver du en del af en international virksomhed med en uformel kultur, korte beslutningsveje og fokus på samarbejde. Du får en vigtig rolle i vores Supply Center og bliver en del af et team, der hver dag arbejder for at sikre høj kvalitet og leveringssikkerhed.

Derudover tilbyder vi:

  • En fast stilling i en økonomisk sund virksomhed
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Frihed under ansvar
  • Sociale aktiviteter gennem vores personaleforening
  • Et stærkt kollegialt fællesskab
  • Løn og ansættelsesvilkår, der matcher dine kvalifikationer

Ansøgning og kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Rafael Kropp Wojtczak på telefon +45 21 89 87 56 eller mail rkw@bsb-industry.com.

Ansøgning skal ske via Jobindex, og ansøgninger behandles løbende. Vi ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Søg jobbet via Jobindex

Kontakt

Rafael Kropp Wojtczak
Supply Center Manager

Rafael Kropp Wojtczak