Case story

Høj leveringssikkerhed og ensartet kvalitet

En leveringstid på maksimalt tre dage, høj kvalitet på bukkede emner og konkurrencedygtige priser er de tre vigtigste årsager til, at indehaver af WeldingDroid, Kevin Christensen, har valgt BSB Industry som leverandør til virksomhedens automatiserede svejsemaskine.

Automatiserede svejsemaskine i Weldingdroid

- I et samarbejde med BSB Industry skal jeg ikke vente 14 dage på at få leveret eksempelvis laserskårne plader, drejede aksler til gear og bøsninger. De har musklerne, kapaciteten og råvarerne på lager. Det betyder, at BSB Industry kan levere mine komponenter i løbet af blot tre dage, fortæller Kevin Christensen og understreger, at leveringssikkerheden og ikke mindst hastigheden er altafgørende for virksomheden.

- WeldingDroid er en automatiseret svejsemaskine, der gør det nemmere, hurtigere og mere effektivt at svejse ligeskårne rør, flanger, kraver og bøjninger. Maskinen er 100 % funktionsdygtig, men vi arbejder konstant på at forbedre den og øge kapaciteten.

- I en udviklingsfase er det vigtigt, at vi får nye delkomponenter leveret hurtigt, så vi med det samme kan se, om løsningen virker. Haster en leverance, har jeg ofte min bestilling allerede dagen efter. Det er imponerende, mener iværksætteren og opfinderen af den automatiseret svejsemaskine, der ikke går ad vejen for at rose BSB Industry.

Indhent tilbud på skæring, fræsning eller svejsning

Kvaliteten er helt i top

- Kvaliteten af BSB Industrys arbejde er helt i top. Emnerne er bukkede, så de passer 100 % sammen, når de skal svejses. Vi har en god dialog, og finder de en mindre fejl, når de kigger tegningerne igennem, retter vi den til sammen.

- Det giver en god tryghed, at jeg ved, at BSB Industry er omhyggelige i deres arbejde. Sidst men ikke mindst oplever jeg, at vi drager fordel af, at BSB Industry har en størrelse, der gør, at de kan købe jern til gode priser. Det betyder, at vores pris bliver holdt nede, understreger Kevin Christensen.

Fakta om WeldingDroid

WeldingDroid er en automatiseret svejsemaskine, der effektiviserer arbejdsgange, fjerner dårlige arbejdsstillinger og skaber ensartede resultater – hver gang. Svejsemaskinen kan svejse et Ø400mm rør på under 6 minutter – kontra 35 minutter manuelt – med fuld gennembrænding.

WeldingDroid blev landskendte, da de i januar 2020 deltog i DR programmet Løvens Hule, hvor serieinvestorerne Jesper Buch og Jacob Risgaard kastede deres kærlighed på svejsemaskinen og stifterne Christian Olsen og Kevin Christensen.

Download WeldingDroid Kundecase

Kontakt os

Mange tak. Vi kontakter dig hurtigst muligt.