5. december 2023

BSB Industry investerer stort i bukkeafdeling

Laserafdelingen i BSB Industry har købt to nye kantpressere. Med den øgede maskinkapacitet imødekommes et konstant stigende kundeønske om produktion af totalløsninger fra skæring til slibning, bukning, undersænkning, gevindskæring og valsning.

Ny Bukkeafdeling 0031

Maskinparken i BSB Industry har fået to nye familiemedlemmer med indkøbet af to Ermaksan kantpressere. Der er tale om en lille kantpresser på 1270 mm og max 40 tons og en stor på 4100 mm og max 320 tons.

- Med indkøbet har vi nu i alt 4 kantpressere i BSB Industry. Investeringen og udvidelsen af bukkeafdelingen har været tvingende nødvendig for at følge med kundernes efterspørgsel på vores produkter og løsninger, forklarer Heino Rathcke, der er Cutting Department Manager i BSB Industry.

Heino Rathcke / Cutting Department Manager

One-stop-shopping

Kunderne har fået øjnene op for, at vi i BSB Industry gør det nemt for dem, fordi de kun behøver at handle med en producent. Med one-stop-shopping får de færre håndteringsomkostninger, ligesom vi har kapaciteten og erfaringen til at levere kvalitet med høj leveringssikkerhed og til aftalt tid.

Heino Rathcke / Cutting Department Manager

One-stop-shopping gør det nemt for kunderne

Afdelingslederen peger på, at virksomhedens kunder i endnu større grad end tidligere efterspørger halvfabrikata og totalløsninger, hvor BSB Industry leverer hele pakken, og udover skæring og bukning også tilbyder blandt andet slibning, undersænkning, gevindskæring og valsning.

- Kunderne har fået øjnene op for, at vi i BSB Industry gør det nemt for dem, fordi de kun behøver at handle med en producent. Med one-stop-shopping får de færre håndteringsomkostninger, ligesom vi har kapaciteten og erfaringen til at levere kvalitet med høj leveringssikkerhed og til aftalt tid – også når det haster lidt mere end normalt, forklarer Heino Rathcke.

BSB Industry søger bukkeoperatør

Kombinationen af nogle store faste kunder og ad hoc opgaver giver travlhed i bukkeafdelingen i BSB Industry, og Cutting Department Manager Heino Rathcke lægger ikke skjul på, at der er fast arbejde i vente, hvis den rette kandidat banker på døren.

- Vi har en meget velfungerende bukkeafdeling med dygtige, erfarne medarbejdere. De har en fleksibel arbejdsdag, hvor de selv tilrettelægger arbejdstiden, ligesom opgaverne er alsidige og afvekslende, fordi vi ikke har nogen serieproduktion, forklarer Heino Rathcke, der opfordrer jobsøgende eller blot nysgerrige bukkeoperatører til at give ham et ring eller sende en mail.

- Hvad enten du er et yngre talent eller en erfaren bukkeoperatør, er BSB Industry en rigtig god arbejdsplads, hvor vi snakker om tingene og hjælper hinanden i mål, understreger Heino Rathcke.

Ny Bukkeafdeling 0015

Kontakt

Heino Rathcke
Cutting Department Manager

Heino Rathcke

Bliv ringet op

Har du spørgsmål om produkter og løsninger, eller ønsker du et uforpligtende tilbud?

Tak for din henvendelse. Vi kontakter dig hurtigst muligt.