20. oktober 2026

BSB Industry støtter Knæk Cancer 2026

TV 2 og Kræftens Bekæmpelse forener igen i år danskerne om Danmarks største indsats mod kræft. I BSB Industry støtter vi igen i år Knæk Cancer og arbejdet for, at færre skal rammes af kræft, og flere skal overleve.

FACEBOOK INSTAGRAM ENG

Kræft rammer mange danskere og gør endnu flere til pårørende. Vi kommer alle – på den ene eller anden måde og på et eller andet tidspunkt i livet – i berøring med kræft. I dag får fire ud af ti danskere kræft, inden de fylder 80 år, og mere end 16.000 danskere mister hvert år livet til sygdommen.

For BSB Industry er støtten til Knæk Cancer blevet en fast del af virksomhedens sponsor- og støtteindsats.

"Kræft er en sygdom, som de fleste familier på et tidspunkt stifter bekendtskab med. Derfor er det naturligt for os at støtte en organisation, der hver dag arbejder for færre kræfttilfælde og bedre muligheder for dem, der rammes," siger Morten Krusborg, CEO i BSB Industry.

Et liv uden kræft

Kræft er fortsat den hyppigste dødsårsag i Danmark, men forskning og bedre behandlingsmuligheder betyder, at flere overlever end tidligere. Kræftens Bekæmpelse arbejder hver dag for at forbedre forebyggelse, behandling, forskning og rådgivning.

"I BSB Industry ønsker vi at tage ansvar og bidrage til de fællesskaber og organisationer, der gør en forskel. Derfor er støtten til Knæk Cancer i dag en fast del af BSB Industrys sponsor- og støtteindsats," fortæller Morten Krusborg.

Fakta om kræft i Danmark

Der findes mere end 200 forskellige kræftformer. Kræft opstår som følge af et samspil mellem blandt andet livsstil, miljø og arvelige forhold. Tobak, overvægt og alkohol er blandt de kendte risikofaktorer.

  • Fire ud af ti danskere får kræft, inden de fylder 80 år
  • Mere end 416.000 danskere lever med eller har tidligere haft kræft
  • Der blev registreret 49.370 nye kræfttilfælde i Danmark i 2025
  • Kræft er fortsat den hyppigste dødsårsag i Danmark
  • Syv ud af ti danskere, der får kræft, er stadig i live efter 5 år
  • Fire ud af ti kræfttilfælde kan forebygges
Fakta om kræft i Danmark

Fakta om Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse arbejder for et liv uden kræft og er Danmarks største sygdomsbekæmpende forening. Organisationen støtter forskning, forebyggelse og rådgivning til kræftpatienter og deres pårørende og er i høj grad afhængig af støtte fra private og virksomheder.

  • Ca. 400.000 medlemmer og omkring 30.000 frivillige
  • Tilbyder gratis rådgivning til kræftpatienter og pårørende landet over

Forskning

Kræftforskning har gennem de seneste årtier bidraget væsentligt til bedre behandlingsmuligheder og højere overlevelse. Midler fra blandt andet Knæk Cancer går til forskning, forebyggelse og forbedring af livet for mennesker berørt af kræft

  • Kræftens Bekæmpelse har eget forskningscenter med omkring 155 forskere fra mere end 25 lande
  • De støtter desuden forskning på universiteter og hospitaler i hele Danmark
  • Forskning, tidligere diagnosticering og bedre behandlingsmuligheder betyder, at omkring syv ud af ti kræftpatienter i dag lever mindst fem år efter deres diagnose

Kontakt

Morten Krusborg
CEO

Morten Krusborg