8. marts 2019

BSB Industry tager sikkerheden alvorligt

En sikker, sund og tryg arbejdsplads er altafgørende i BSB Industry. Det fortæller produktions- og sikkerhedschef Heino Pedersen, der har sat gang i arbejdet med at blive ISO 14001 og ISO 45001 certificeret.

Sikkerheden står højt på dagsordenen

”I BSB Industry har vi i mange år arbejdet fokuseret med QHSE og optimeret på parametre som kvalitet, sikkerhed, sundhed og miljø. Med ISO 14001 og ISO 45001 certificeringerne tager vi næste skridt med de mest anerkendte internationale standarder inden for miljøledelsessystemer”, forklarer Heino Pedersen.

ISO 14001 certificering sikrer miljøforbedrende resultater

ISO 14001 er en international standard inden for miljøledelsessystemer. BSB Industry arbejder med certificeringen blandt for at identificere og forstå virksomhedens miljømæssige forhold og påvirkning i henhold til virksomhedens aktiviteter, produkter og services. 

”Gennem arbejdet med ISO 14001 certificeringen bliver vi dygtigere til at forstå, hvordan vi håndterer de væsentlige miljøforhold, implementerer de nødvendige kontroller, og hvordan vi bedst sætter klare mål til forbedring af miljøet. Vi får kort fortalt en skarp miljøpolitik og tydelige mål”, fortæller Heino Pedersen og understreger, at der er flere gevinster ved arbejdet med ISO 14001.

”Vi får bygget et miljøledelsessystem med en veldefineret og klar struktur, der er effektiv til at overvåge og måle vores miljømæssige indsats. Det betyder, at vi kan reducere vores belastning af miljøet til et minimum og reducere vores energiforbrug markant”, uddyber Heino Pedersen.

ISO 45001 certificering skal styrke arbejdsmiljøet

Med ISO 45001 certificeringen vil BSB Industry sikre, at virksomheden tager alle nødvendige skridt for at sikre det bedst mulige arbejdsmiljø.

”Et godt samarbejde mellem ledelse og medarbejderne er med til at sikre et sundt arbejdsmiljø. I BSB Industry tror vi på, at vi kan forbedre det psykiske arbejdsmiljø gennem samarbejde og dialog og ved, at vi har omtanke for hinanden og forståelse for kollegaernes vigtige jobfunktioner”, forklarer Heino Pedersen og uddyber.

Et arbejdsmiljøledelsessystem efter ISO 45001 skaber forudsætningerne for, at vi kan forbedre vores præstation i forhold til arbejdsmiljø. Samtidig giver det ledelsen en række værktøjer til styring af de risici, der er inden for vores branche. Det vil være med til at reducere vores i forvejen meget lave antal af arbejdsulykker til et absolut minimum og skabe en endnu mere sikker, sund og tryg arbejdsplads”, forklarer produktions- og sikkerhedschefen.

Kontakt

Heino Pedersen
Production Manager

Heino Pedersen

Bliv ringet op

Har du spørgsmål om produkter og løsninger, eller ønsker du et uforpligtende tilbud?

Tak for din henvendelse. Vi kontakter dig hurtigst muligt.