Hver dag møder Dawid Czyzniewski, Dariusz Wróblewski, Kamil Kamiński, Mateusz Malinowski, Krzysztof Argalski og Kamil Nowatkowski ind for at vejlede deres kolleger, optimere og levere den kvalitet, som BSB Industry er kendt for.
De begyndte alle karrieren hos BSB Industry på gulvet i produktionen. Her har de lært processerne at kende og fået vigtige erfaringer, som de har taget med sig, da de alle avancererede til værkførere. De seks værkførere leder i dag arbejdet i svejse-, maskin-, pakke- og udviklingsafdelingen hos BSB Industry.
- De fleste af os har været her i 10 år eller mere. Vi begyndte alle i produktionen ude på gulvet, og det betyder, at vi har stor viden og forstår vores kollegers arbejde. Vi er vokset med BSB Industry og opgaverne, og en spændende hverdag med alle dens udfordringer er det, der giver mening for os, siger Dawid Czyzniewski, der er værkfører for maskinafdelingen.