8. november 2022

BSB Poland donerer 60 spritstandere til lokalsamfundet

Selvom covid-19-epidemien har sluppet sit kvælende tag, skal vi stadig passe godt på hinanden og undgå nye smittebølger. I det perspektiv har BSB Poland valgt at donere ikke færre end 60 spritstandere til blandt andre skoler, kommunekontoret og det frivillige brandvæsen i Ciechocin.

Donation overrakt til begejstret borgmester i Polen

Donation overrakt til begejstret borgmester i Ciechocin

- Lokalt engagement, sundhed og trivsel er vigtige parametre for BSB Poland. Vi bekymrer os om, hvordan det går i lokalsamfundet, og vi tager gerne et medansvar, fortæller Przemysław Majewski, der er General Manager i stålgiganten, der er specialiseret inden for bearbejdning, skæring og svejsning i stål.

Sammen med Sales Project Manager, Katarzyna Ułanowska, overrakte Przemysław Majewski donationen til en tydelig begejstret borgmester i Ciechocin kommune Mr. Andrzej Okruciński.

De 60 nye spritstandere har allerede fundet vej til deres nye hjem, hvor de skal hjælpe blandt andre lokale skoler, landdistriktssamfundscentre, kommunekontoret og det frivillige brandvæsen i Ciechocin med at holde en god håndhygiejne.

- Vi har lyttet til borgerne i lokalsamfundet i Ciechocin. De har efterspurgt spritstandere med hånddesinfektion i ikke mindst institutionerne og skolerne. I BSB Poland er vi glade for og stolte af, at vi med donationen kan være med til at skabe en tryggere hverdag for børnene og deres forældre.

- Forhåbentligt kan spritstanderne være med til at reducere smitte, og her tænker jeg ikke kun på covid-19 men også almindelige forkølelser, influenza og andre sygdomme, understreger en glad Przemysław Majewski.

Przemysław Majewski / General Manager

"Vi har lyttet til borgerne i lokalsamfundet i Ciechocin. De har efterspurgt spritstandere med hånddesinfektion i ikke mindst institutionerne og skolerne. I BSB Poland er vi glade for og stolte af, at vi med donationen kan være med til at skabe en tryggere hverdag for børnene og deres forældre."

Przemysław Majewski / General Manager

Bliv ringet op

Har du spørgsmål om produkter og løsninger, eller ønsker du et uforpligtende tilbud?

Tak for din henvendelse. Vi kontakter dig hurtigst muligt.