12. november 2021

Koldings 6. klasser dystede i innovation

Hvert år dyster alle Danmarks 6. klasser i innovation og entreprenørskab i Projekt Edison. Her træner og udvikler de kompetencer, der på sigt er guld værd for enhver virksomhed – og naturligvis også for BSB Industry.

Koldings 6 Klasser Dystede I Innovation BSB Industry 0

- Projekt Edison er en sjov og lærerig opfinderkonkurrence, hvor eleverne gennemgår en innovativ læringsproces. I BSB Industry er vi glade for at være dommer i konkurrencen. Vi kan se på eleverne, at de vokser, når de får god og konstruktiv feedback på deres idé fra en ”rigtig” virksomhed, forklarer Head of QHSE & CBI Winnie Fedders, der repræsenterede BSB Industry som dommer i Edison konkurrencen.

Årets Edison-tema er ”Klima – hvordan kan du gøre en forskel?”. Det er blevet til i et samarbejde mellem Fonden for Entreprenørskab, Energistyrelsen og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

- Opfinderkonkurrencen lærer eleverne i 6. klasse om koncept- og produktudvikling i både teori og praksis. Det er fedt at opleve elevernes opfindsomhed. De har ja-hatten på og ” the sky's the limit”. Børn vinkler tingene anderledes, og det er tydeligt, at de har arbejdet engageret og har gået efter at opfinde nye spændende løsninger, siger en imponeret Winnie Fedders.

Elevprisen blev uddelt af BSB Industry

BSB Industry uddelte elevprisen og en check på 1.000 kr. til klassekassen. Bag kåringen stod eleverne, der havde stemt på det projekt, de synes bedst om.

- Vinderne af elevprisen blev også nummer 2 blandt det voksne dommerpanel. Så både elever og voksne var enige om potentialet i opfindelsen. Men i det hele taget var der bare så mange gode idéer fra madspilds-app til pantsystemer til affald og en kæmpe trend med at forvandle genbrugsguldet til lamper, vaser og tøj, fortæller Winnie Fedders, der var inviteret med som dommer af samarbejdspartneren Business Kolding.

Kontakt

Winnie Fedders
Head of QHSE & CBI

Winnie

Bliv ringet op

Har du spørgsmål om produkter og løsninger, eller ønsker du et uforpligtende tilbud?

Tak for din henvendelse. Vi kontakter dig hurtigst muligt.