26. oktober 2022

Piotr vil udvikle produktionen i BSB Poland

Den nye produktionschef på BSB Polands fabrik i Torún, Piotr Grubecki, er glad for at stå i spidsen for en virksomhed, som er ambitiøse og konstant jagter forbedringer, nye kunder og et setup, der sikrer høj effektivitet, leveringssikkerhed og konkurrencekraft til kunderne.

Piotr PG Grubecki 002

47-årige Piotr Grubecki er tiltrådt som produktionschef hos BSB i Polen, og det har den erfarne ingeniør ikke fortrudt.

- Jeg er meget tilfreds med alle afdelinger og processerne i BSB Poland. Det er meget professionelt, og der er styr på tingene, siger Piotr Grubecki.

Målet er at forløse det store potentiale

Han kom til BSB Poland i slutningen af 2021. Inden da arbejdede han som produktionschef på en polsk virksomhed, der producer kølesystemer til blandt andre danske kunder. Piotr Grubecki er imponeret over BSB, men der er også et udviklingspotentiale, mener han.

- Vi skal blive ved med at udvikle os og løse opgaver, som vi ikke har prøvet før. Kvalitet og levering til aftalt tid er naturligvis vigtigt, men vores kommunikation og information mellem de forskellige afdelinger og medarbejdere er også noget, vi skal sætte fokus på, siger Piotr Grubecki.

Han og medarbejderne er i øjeblikket ved at implementere et nyt system på fabrikken i Torún, som giver et bedre overblik over processen i produktionen på de forskellige arbejdsstationer på virksomheden. Det skal forbedre den i forvejen høje effektivitet og minimere unødige forsinkelser.

Piotr PG Grubecki 001

En dygtig og hjælpsom leder

Piotr Grubecki er faldet godt til i BSB Poland, hvor medarbejderne betegner ham som venlig, hjælpsom, dygtig, humoristisk og med et fint ledelsespotentiale.

- Jeg nyder at tale med mine medarbejdere og sørge for, at de får løst problemerne og har det godt. For mig er det vigtigt at få snakket om og finde løsninger på både de tekniske udfordringer, men også på personlige ting, hvis de fylder, siger Piotr Grubecki.

Som mange af de 160 ansatte i BSB Poland bor produktionschefen i nærheden af fabrikken i Torún. Med sin kone, sine to teenagedøtre og sine to hunde lever Piotr Grubecki i den lille by Glogowo.

- Fritiden går med familie og venner, og så har jeg spillet trommer og guitar gennem 30 år. Det er dog ikke noget, jeg har planer om at optræde med på fabrikken i Torún, fortæller Piotr Grubecki med et smil.

Piotr Grubecki / Produktionschef BSB Poland

Kvalitet, leveringssikkerhed og god kommunikation

Vi skal blive ved med at udvikle os og løse opgaver, som vi ikke har prøvet før. Kvalitet og levering til aftalt tid er naturligvis vigtigt, men vores kommunikation og information mellem de forskellige afdelinger og medarbejdere er også noget, vi skal sætte fokus på.

Piotr Grubecki / Produktionschef BSB Poland

Glad for at være en del af holdet

Fremtiden for BSB Poland og Piotr Grubecki ser spændende og lovende ud.

- Jeg ser frem til at være en del af BSB-holdet, modtage nye kunder og være med til at gøre os synlige på markedet. Vi skal være fleksible og være klar til at løse opgaver, som vi ikke havde forventet. Det går heldigvis fint med ordrebogen, der tæller løsninger for samarbejdspartnere i de fleste europæiske lande, så jeg ser optimistisk på fremtiden, siger Piotr Grubecki.

Den største udfordring, han oplever, er energiforbruget og de stigende priser, men her har BSB Poland heller ikke sat sig på hænderne.

- Vi har fået et nyt system, som kan overvåge og optimere vores energiforbrug, så vi er godt rustede til at klare den udfordring, uden at det går ud over leveringstider, priser og kvalitet fortæller Piotr Grubecki.

Kontakt

Piotr Grubecki
Head of Production

Bliv ringet op

Har du spørgsmål om produkter og løsninger, eller ønsker du et uforpligtende tilbud?

Tak for din henvendelse. Vi kontakter dig hurtigst muligt.