7. juni 2021

Succes i USA kræver mere fræse-kapacitet

Millioninvestering i nyt bearbejdningscenter udvider kapaciteten i BSB Industry og sikrer, at stålvirksomheden kan imødekomme efterspørgslen og producere og levere større flanger til bl.a. det amerikanske marked.

Bearbejdningscenter Vision Portalfræser

Bearbejdningscenter øger kapaciteten

Med det nye bearbejdningscenter har BSB Industry fået tilført den nødvendige ekstra fræsekapacitet, ligesom maskinfabrikken nu har en portalfræser, der kan håndtere de større vindmølle-emner.

- Den 80 tons tunge maskine har et bearbejdningsområde på X6.200 mm og Y4.700 mm. Det særlige ved vores nye portalfræser er, at den kan producere såvel flanger som dørsegmenter. Det er smart, understreger Heino Pedersen.

Vision Wide Portalfræser

- Vores nye Vision Wide Portalfræser er leveret af Duroc Machine Tool. Den er den største af sin slags i Danmark, og det krævede da også hele seks lastbiltræk at få den til Lunderskov, fortæller Heino Pedersen, der er Production Manager i BSB Industry.

Større flanger kræver større grej

BSB Industry har i flere år været inde i et sandt væksteventyr, der er fortsat trods covid-19 pandemien.

- Vi har meget travlt og vokser ganske betydeligt hvert år. Vi har blandt andet fået åbnet det amerikanske marked og har landet indtil flere større ordrer på flanger, fortæller salgsdirektør Kristian Sloth.

Succesen på såvel det amerikanske som det europæiske marked betyder, at de fræsere virksomheden har, er booket til bristepunktet.

- Vi har høje vækstambitioner. Derfor er det helt naturligt for os at investere i en ny portalfræser, der er større end de andre, vi har og som øger vores produktionskapacitet. Det nye bearbejdningscenter er primært rettet mod til vindmølletårne. Flangerne og Anchor Cages bliver bare større og større, og det kræver naturligvis, at vi også investerer i vores produktionsfaciliteter, så vi kan imødekomme kundernes efterspørgsel, understreger Kristian Sloth.

Kontakt

Heino Pedersen
Production Manager

Heino Pedersen

Kontakt

Kristian Sloth
Sales Director

Kristian Sloth

Bliv ringet op

Har du spørgsmål om produkter og løsninger, eller ønsker du et uforpligtende tilbud?

Tak for din henvendelse. Vi kontakter dig hurtigst muligt.