14. oktober 2019

Vindindustrien i USA viser interesse for Anchor Cages

Nye møder i Chicago og Minneapolis bekræfter, at virksomheder inden for den amerikanske vindindustri er interesseret i BSB Industrys Anchor Cages.

Anchor Cages er en totalløsning, der ankrer vindmølletårnet til fundamentet på landvindmøller. I produktionen kombinerer BSB Industry egenproducerede komponenter med købte og leverer en komplet løsning klar til opstilling af en vindmølle. Det tiltaler de amerikanske kunder, forklarer salgschef i BSB Industry Kristian Sloth.

"Flere amerikanske virksomheder inden for vindindustrien udviser interesse for Anchor Cages, fordi vi kommer med et produkt, hvor de får én totalløsning. I dag køber de eksempelvis plader og bolte forskellige steder. I BSB Industry leverer vi en komplet løsning, der gør deres arbejdsproces lettere og forventeligt vil minimere deres totalomkostninger", forklarer Kristian Sloth.

Interesse overrasker ikke Generalkonsulatet i Chicago

De amerikanske virksomheders interesse for BSB Industrys Anchor Cages overrasker ikke Anna Thalund Daugaard, der er Wind Energy Advisor på det danske Generalkonsulat i Chicago, der er en del af Udenrigsministeriets eksportfremmende organisation The Trade Council.

"Danske virksomheder er bredt anerkendt i USA for at levere intelligente og innovative løsninger til eksempelvis vindindustrien. BSB Industrys Anchor Cages er et godt eksempel, og jeg spår løsningen gode muligheder for at få succes på det amerikanske marked", fortæller Anna Thalund Daugaard og nævner en række grunde.

The Trade Council Logo - BSB Industry.png

"Anchor Cages er opbygget i en stålkonstruktion. Stål er dyrt i USA og typisk op til 30 % dyrere end på det europæiske marked. Det alene giver BSB Industry et forspring. Samtidigt har BSB Industry udviklet et produkt, hvor de leverer en komplet løsning klar til opsætning. Det er attraktivt for de amerikanske entreprenører, der opsætter vindmølleparker, idet de kan reducere antallet af leverandører og gøre deres arbejdsproces mere smidig", forklarer Anna Thalund Daugaard, der høster stor ros af salgschefen i BSB Industry.

"Anna Thalund Daugaard og hendes kolleger på det danske Generalkonsulat i Chicago har været dygtige til at hjælpe os med at skabe kontakter til interesserede kunder i USA, og de er gode til at rådgive os om, hvad det kræver at etablere sig i USA", understreger Kristian Sloth.

På vej mod et eksporteventyr

I maj måned deltog han sammen med CEO i BSB Industry Teddy Norsgaard Jørgensen og blandt andre det danske Generalkonsulat i Chicago i messen AWEA WINDPOWER i Houston Texas.

"På AWEA WINDPOWER fik vi skabt nogle gode kontakter, som er interesseret i at samarbejde. De virksomheder var vi ude at besøge for at lære dem endnu bedre at kende og for at indsamle markedsinformationer, så vi kan udarbejde den helt rigtige go-to-market strategi, og på sigt få de første aftaler forhandlet hjem", fortæller Kristian Sloth.

Netop villigheden til at være til stede og lave et godt forarbejde er en endnu årsag til, at Wind Energy Advisor på det danske Generalkonsulat i Chicago, Anna Thalund Daugaard, tror på, at BSB Industry får et amerikansk eksporteventyr.

"BSB Industry arbejder seriøst og med den rigtige tilgang. Det betyder alt, at de møder kunderne og hører om deres forventninger og krav i et samarbejde. Eksporteventyret er stadig i opstartsfasen, men både vi og de amerikanske entreprenører kan mærke, at BSB Industry er klar til at investere det nødvendige i at få succes på det amerikanske marked."

Fakta om The Trade Council

The Trade Council er en dansk eksportfremmende organisation, der arbejder over hele verden.  I USA dækker de ambassaden i Washington og generalkonsulaterne i New York, Chicago, Houston og Silicon Valley

The Trade Council hjælper danske virksomheder ind på det amerikanske marked gennem en række services inden for eksempelvis eksportstart, etablering, rekruttering og information om lokale forretningsvilkår.

Læs mere om The Trade Council

Kontakt

Kristian Sloth